Følg os på   facebook logo   instagram logo

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

Nymindegab Museum

Nymindegab Museum

Er du til familiehygge eller kunstinteresseret?

Nymindegab Museum favner bredt, og byder alle velkomne til en god oplevelse.

Tag familien med til ”de gamle dage”

Leg med gamle legeredskaber og duft kaffen på Madam Blå i Tømrerens hus og savspånerne fra værkstedet i savmøllen. På Frilandsområdet kan du nyde madkurven ved siden af Tømrerens nedgravede køkkenhave, og du kan opleve, hvordan en håndværkerfamilie boede og levede i mellemkrigstiden.

Se også hvalhuset med skelettet fra en næsten 12 m lang kaskelothval – og lån nøglen til den gamle redningsstation med den originale redningsbåd stående klar til fortidens udrykninger.

Den glemte kunst-koloni i Nymindegab

Se Lauritz Tuxens og Johannes Larsens motiver fra Nymindegab, dengang der kun gik et sandet hjulspor hertil. Kunstnerne rejste til det eksotiske Vestjylland på jagt efter motiver fra det autentiske fisker-liv. På Nymindegab Museum hænger 200 malerier med motiver fra egnen, der er sat overfor de genstande, du også kan finde på malerierne. Lær om esepigernes slidsomme liv ved fangstlinerne, eller om dramatiske redningsforsøg til skibe i havsnød.

Jernalder-pigen i den blå kjole

Se Lønnepigens blå jernalderkjole og andre 2000 år gamle, bevarede stof-rester fra det unikke gravfund ved Lønne Hede. Læs om vikingernes enorme arbejdsplads ved Henne Kirkeby, hvor vikingeskibene blev gjort sejlklare og lastet til en tur på Nordsøen.

Museet har åbent året rundt. Vær opmærksom på lukkedage i vintersæsonen. Se åbningstider og entrépriser på museets hjemmeside, www.nymindegabmuseum.dk

Adresse

Vesterhavsvej 294, 6830 Nr. Nebel.
Tlf. +45 75 25 55 44

Nymindegab Hvalhus

17. november 1990 strandede en 12 meter lang kaskelothval ved Nymindegab.
Den døde hval på 25 tons var sådan en turistattraktion, at det rygtes helt til København, hvor videnskabsfolk fra Zoologisk museum besluttede at se nærmere på den. Efter at have parteret hvalen, blev skelettet bragt til København, hvor det blev renset for kødretser på Zoologisk museum. Lokale folk tog initiativ til at bygge et hvalhus, så hvalen atter kunne komme tilbage til Nymindegab.

Redningsbådmuseum

Redningsbådsmuseet i Nymindegab er indrettet i de gamle redningsstationer, der fungerede frem til 1975. Udstillingen viser redningsvæsenets historie og det materiel der blev anvendt. Bl.a. et komplet raketudstyr med redningsstol.