Er du natur interesseret?
Og måske specielt i fugle Så må du tage en afstikker til Tipperne, som er en halvø i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. I årtier har områdets fugleliv været fredet for at opnå et uforstyrret yngle-, føde- og hvileområde for svømme- og vadefugle. Og det lykkedes, for i dag er Tipperne en af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Danmark. Hvert år besøger titusindvis af vadefugle, med oprindelse fra Skandinavien og Sibirien, området. Disse årlige fuglevandringer mellem vinterkvarteret og ynglepladserne er et prægtigt syn. I juli-august, hvor vadefugletrækket er på sit højeste, kan man bl.a se ryler, spurve, snepper og hjejler. Hele året kan man nyde Danmarks nationalfugl, svanen.
Fra juli til august kan Tipperne opleves hver søndag mellem klokken 05.00 og 10.00, mens der fra september til marts er åbent hver søndag mellem klokken 10.00 og 12.00. For ikke at genere fuglelivet skal trafikanter køre ad vejen helt frem til Tipperhuset uden at gøre stop undervejs. Det er ikke tilladt at gå på engene langs vejen, men fra fugletårnet kan man spadsere en tur på et par kilometer, og bag laboratoriet og det store fugletårn er der en udstilling om Tippernes landskab, planter og fugle.